I dag er det torsdag, den 22. søndag efter Pinse, en almindelig dag uden faste. I Evangeliet ville disciplene sende ild ned over den samaritanske landsby, som ikke havde taget imod Jesus. Han irettesatte dem: Menneskesønnen er ikke kommet for at ødelægge, men for at frelse. Det er en historie om vores egen vrede: så let er det at beslutte, at nogen ikke fortjener nåde, og så svært er det at huske, at også vi engang blev frelst uden nogen fortjeneste. Kirken mindes i dag den hellige Anastasia Romerinde, som levede i Rom i midten af det tredje århundrede, under forfølgelsernes tid. Hun led martyrdøden for Kristi skyld. Der er bevaret minder om hendes faste sind og stille mod. Hendes bedrift minder os om, at troskab mod Gud undertiden kræver enkelhed og udholdenhed. Kære venner, lad denne dag være stille og god. Må der i de svære samtaler findes tålmodighed i stedet for irritation, og må der være plads i hjertet til nåde. Gud velsigne jer og bevare jer i fred. Hellige Anastasia, bed til Gud for os.